Venø bugt – søndag, d. 13 juni med afgang fra Lunden kl. 10.00

En sommerudflugt med forbehold for at vejret er OK, og regner det - så udsættes turen til et andet tidspunkt

Vi kører en zig-zag kurs mod nordvest, vi forlader Silkeborg gennem Kragelund, fra Skræ/Thorning kører vi den lige vej til Grønhøj, hvor vi igen kører zig-zag til Skive.

Fra Skive kører vi op til Spøttrup borg hvor vi gør et kort holdt hvor du kan nå en hurtig kop kaffe fra termokanden,
men vi fortsætter ellers ud til Venø bugt, som vi så følger sydpå ned til Handbjerg Marina

Hermed er vi efter 114 km halvvejs på turen og der er mulighed for at nyde madpakken, eller se om der er noget som frister på de lokale spisesteder.

      

 

Vi kører derefter ind og ser på en is på havnen i Struer, velafkølet tager vi derefter den lige vej ned til Holstebro, for at køre ind på den vestjyske hede

Et sidste stop på Trehøje efter noget der ligner 163 km. kørsel. Her nyder vi kort "nyderudsigten", før vi kort tid efter passere Optagelseshjemmet Møltrup.

 

Inden vi når helt hjem passerer vi det nye supersygehus i Gødstrup ved Herning, og herfra kryber vi uden om Herning
og rammer den gamle hovedvej i Ikast, vi følger hovedvejen til triptælleren står på 216 km.

Så er vi nået til Hørbylunde bakker, hvor vi passende kan takke af efter dagens køretur.

Frits