Ture med "MC-om-Dagen"

Fredag den 2. JUN 2017

Fredag, den 2. juni havde vi en tur med første mål på Grathe Hede, hvor vi fandt frem til mindestenen over slaget i 1157. 

Slaget var en udløber af forsoningsmødet i Roskilde, hvor Kong Svends mænd overfaldt de to andre konger, Knud og Valdemar.
Kong Knud blev dræbt, men det lykkedes Kong Valdemar at flygte, og efter rygtet om udåden lykkedes det Kong Valdemar at samle en hær i Jylland.
Den 23. OKT 1157 kom det så til slaget på Grathe Hede, hvor Kong Svend tabte og måtte flygte ud i en mose, hvor han blev dræbt.

 

Udgravninger på stedet har afdækket et kapel, som Kong Valdemar lod rejse til minde om den dræbte konge,
og man fandt også en grav med knoglerester, som måske var Kong Svends.

Thor Lange har opsat et stenkors til minde om begivenheden.

 

 

Turen fortsatte til Dollerup Bakker, hvor antal ledsagere på turen blev fordoblet, idet Ole P. først kunne tilslutte sig her.
Efter kaffen fortsættes gennem Viborg, over Tapdrup, Vejrumbro og Ø Bakker til enden af Tjele Langsø,
hvor det var blevet tid til frokosten.

Her fra køres til havnen i Hobro, hvor dagens isvaffel skulle købes.
Det viste sig, der var stort træf af træskibe, så vi blev en oplevelse rigere, og som ikke var i planen.

 

 

Hjemturen gik over Ørum, igen Ø Bakker og Mammen for at nå frem til Tange Sø, hvorfra vi kørte hver til sit.

 

Torsdag den 15. JUN 2017

Torsdag, den 15. juni kørte vi ud igen, denne gang var vi fire i alt.
Vi kørte over Vejrumbro til søen i Snæbum, hvor vi gjorde holdt.
Videre til Ravnkilde og Rold, hvor det var tanken, vi skulle parkere og gå en pænt stykke til Store Blåkilde.

Vi undgik at gå turen i varmen, for GPS’en (eller turlederen) overså P-pladsen hertil.

Vi kom så over Hadsund til Mariager Fjord, hvor frokosten blev indtaget ved Dania.

 

 

 

Fejlen i GPS’en gav os heldigvis mere tid til Mariager Kirke og Kloster, bygget ca. 1425 til Birgittinerordenen.
Såvel kirke som kirkegård og klosterhave var top trimmet,
idet Dronningen kom på besøg dagen efter os, og hun skulle besøge begge steder.

Stedet er absolut et besøg værdig en anden gang.

 

 

 

Hjem fra Mariager gik uden om Hobro til Ørum, endnu en gang over Ø Bakker,
hvor svingene altid drager, og til Tange Sø, hvorfra vi kørte hver til sit.

 

 

 

 

Peter Mikkelsen

 

Kom på mail listen her: bpmi@fibermail.dk

 

Lidt ekstra billeder