|
Så
blev det Søndag d. 23. august. Turen skulle gå til Bulbjerg, og det
var første gang at jeg skulle stå for en tur.
Det
er svært ikke at få lidt sommerfugle i maven, for hvordan bliver
turen for dem som deltager, og hvad med det danske vejr, viser det
sig fra den fine side.
Vi
mødes kl. 9 i Lunden og der er 9 fossile mennesker mødt op. Alle er
klar til en tur op i det nordjyske, og vejret er bare perfekt til MC
kørsel.
Afgangen fra Lunden sker lidt over ni, for vi skulle lige have
samlet en ældre Yamaha, efter endt reparation af blinklys. Det fine
ved at man skal have lavet sin MC inden afgang er, at så er der da
noget til at få smilet frem med. Poul Erik er ikke til at slå ud
bare fordi lidt lys ikke virker, han tager det med et stor smil og
griner selv af det.
Afsted mod Skive og lige før vi kommer til byen, gør vi rast ved
åen. Der bliver spist første gang, og vi oplever at vejret skifter
lidt, så der kommer nogle få dråber ned fra oven. Det er fortsat
uvist hvem, der fremkaldte dem, men Per M var gået over for sig
selv, og man ved jo ikke, om han havde for meget tryk på eller hva'.
Regn
blev det ikke til, og der var godt vejr resten af turen. Vi fik
kontakt med John P, så han vidste, hvornår vi var fremme, for han
ville støde til os, når vi var kommet over på den anden side ved
Feggesund.
Nu
begynder det første problem at vise sig for mig, vi nærmer os
Nykøbing Mors, og jeg får drejet af lidt for tidligt, og derved
kommer vi rundt og ser lidt ekstra omkring byen. Vi finder dog
tilbage på først aftalte rute igen, og så går det af sted, rundt
langs vandet på højre side af Mors. Vi når frem til Ejerslev Lyng,
og der gentager jeg før omtalte oplevelse, vi skal lige se et
sommerhus område før vi kommer mod Feggesund færgen.
Vi
gør holdt på en udsigtsplads, og kan se at færgen er ovre på den
anden side, så vi har god tid til at nå den.
Færgemanden mente, at en sådan tur over koster 45 kr., og der var så
flere i blandt os, der mente, at det var det rene tyveri, men vi
betalt dog alligevel, for hvad var alternativet. På den anden side
stod John jo og ventede. Han blev hægtet på der i fuld fart, for vi
skulle jo frem til vores bestemmelses sted, så vi kunne få lidt at
spise igen.
Turen
gik så til Vesløs og til venstre mod Østerild op mod Hjardemål
Plantage, hvor vi spiste igen (det går ikke uden mad), der var dog
nogle, som ikke var mere sultne på det tidspunkt.
Efter
at vi havde fået set godt på Knuds nye udstødning på hans Kawazaki,
og drillet lidt omkring den gamle (for dem som ikke har set den
gamle, så er den lige til at bruge som skorsten på et varmeværk),
gik turen til Bulbjerg.
Ved
Bulbjerg, gav Per en god fortælling om hele historien, omkring hvad
der var sket der oppe gennem mange år, og hvordan tyskerne brugte
stedet som udkigspost.
Vi
var inde og se udstillingen i det gamle bunkeranlæg, og gik derefter
ned for at se nærmere på Danmarks eneste fuglefjeld, hvor Riden
yngler.
Turen
ned var OK, men jeg ved det jo fra sidst, man skal jo op igen, og
hold da helt op, hvor er de trapper da er trælse, når man er i MC
tøj, og sikken en varme der er oppe på toppen. Der mangler man et
ishus, når man kommer op. John har dog fået en god ide, han vil ha'
en gammel Hjem-isbil til at køre i forvejen, når vi fremover skal på
tur, og den skal så holde klar, når vi kommer frem.
Hjemturen kom til at gå ned over Brovst og der fik vi IS og tanket
benzin på den "Fod Kolde", og derfra gik det ned over Ulvedybet på
dæmningen.
Derfra med kurs mod Ålborg, hvor John forlod os igen, han skulle
besøge noget mere familie, inden han kunne køre hjem.
Vi
andre satte kursen mod Randers, hvor vi sagde pænt farvel og på
gensyn, og så spredtes vi stille og roligt, jo mere vi nærmede os
Silkeborg.
Jeg
håber alt er kommet med, og ingen er blevet omtalt mere end godt er,
for det var bare en god tur, som jeg syntes, andre gerne måtte høre
om.
Tak
til dem som mødte op, og jeg vil da nok lave en tur igen, for det
gør ikke en gang ondt, og man kan jo ikke køre forkert på en MC, nej
så er man bare ude og se noget uplanlagt på sin tur.
På
snarligt gensyn
Hans Dam
|
|