Nu er han jo død - for ellers ville vejret vel heller ikke have været så lækkert.
Så
det var ikke noget under, at hele 27 motorcykler (30 fossiler) mødte op - endda
i god tid - i Lunden.
Og når man kommer - jamen så hilser man da på hinanden - og når alle har hilst - ja så er det blevet til 373 håndtryk :-)
De
mange håndtryk kunne nu (heller) ikke formørke himlen - så kursen blev mod SØ
(sydøst) - under kyndig ledelse af Kaj Verner - igennem det prægtige østjyske
landskab.
Og på den måde blev Tønning, Gammelstrup og Lundum pludselig steder, som man fremover kan tale med om.
På den anden side af Horsens føjede vi Uth, Breth og Rosenvold til "dér har jeg også været" - du kan se hele ruten her på kortet.
Og
ved Rosenvold gjorde vi holdt ved den lille lystbådehavn - hvor der jo er et
pragtfuldt vue ud over Vejle Fjord - over mod Trelde Næs.
Og pausen var vel fortjent - blæren var fuld - tanken næsten tom - halsen var tør - og nikotin indholdet i blodet var næsten på nul-punktet.
Og så blev der sparket dæk.
Til
gengæld var der ikke langt til næste pit-stop.
Jeg vil vove at påstå, at køen ved "pølsetine" var længere end de 4,2 km der var fra Rosenvold. Men pølserne var som sådan nogen nu engang skal være.
Turen hjem kan jeg desværre ikke berette om - for hjemme ventede Bente jo med længsel på, at hendes elskede Julle skulle komme hjem og nyde solens sidste stråler på terrassen.
Således oplevet - Julle
Nå ja - nu var jeg lige ved at glemme det.
Hvem er det nu der er død - men som ellers fejrede sin fødselsdag med pomt og
pragt den 20. april - jamen det var da Adolf - altså Hitler.
Og på den måde fik
vi også bragt et lille historisk vingeslag ind i denne herlige søndag
eftermiddag i det herrens år 2008.
Således oplevet - Julle