Søndag
den 7. september startede uden en sky på himlen, så der var absolut ingen grund
til at - så meget som tænke på at aflyse turen.
Søndag
den 7. september startede uden en sky på himlen, så der var absolut ingen grund
til at - så meget som tænke på at aflyse turen.
Og vi har jo haft lidt snak frem og tilbage med hvor mange cykler der mødte op om søndagen - men jeg skal da love for at det blev gjort til skamme.
16 cykler kunne mønstre op på fortorvet foran Lunden (der var hundeudstilling indenfor) - og det er vidst tæt på at være rekord for det herrens år 2008.
Selv
formanden var der - godt nok bundet op efter alle kunstens regler (var det noget
med en lastbil der forfulgte ham igennem det meste af Midtjylland, før han til
sidst måtte strække cyklen hen ad asfalten (historien blev i hvert fald bedre
for hver gang vi hørte den :-))
Et flot syn var det da, da vi sadlede op og forlod Lunden med kurs mod Hjøllund og Vrads - og kunne konstatere at man sagtens kan lette røven MENS man kører.
Herefter
gik det via Salten, Gl. Ry og Klostermøllen til Ejer Baunehøj (det er her
billederne er fra) - men som flere sagde - "Nu skal vi jo ikke gro fast her" -
så derfor ad nogle nye og meget spændende veje over Elling, Sattrup, Lundum,
Underup og Træden - inden vi lavede en lille opsamling af gruppen i Addit.
Det skulle vi aldrig have gjort (altså lavet det lille stop). For efter at jeg havde drejet til venstre i Addit, kørte jeg blot 100 meter før jeg kørte ind til siden for lige at vente på de bageste.
Johannes
kørte som nummer tre i rækken - og efter at han havde drejet skulle han lige se
sig tilbage (om de andre var med) - og da han så vender blikket fremad igen - så
holder de to andre LIGE foran.
Og nu foregår alting med lynets hastighed - KATASTROFE-opbremsning - bremserne
blokerer - cyklen skrider - hen ad asfalten (med Johannes ved siden af) - ind i
nummer to (der bliver skubbet ned i grøften og lander på højre side med mand og
mus i vild forening).
Altså en cykel og mand i asfalten - og en cykel og mand i grøften. Jeg lover jer
- det tog lige ti minutter inden alle havde fået pulsen ned igen til at
fortsætte.
Heldigvis
ender alt i æblekage. Eller snarere med nogle ridser i lakken og
forfængeligheden (ahh - Johannes' forgaffel står ikke til at redde) - OG -
æblekage, kaffe og Radler på terrassen hos Julle. (Det var Bente der stod for
æblekagen)
Skal det lige næves at vi alle søgte ly på den overdækkede mens himmelen åbnede
sine sluser (et kortvarigt lokalt skybrud netop som vi steg af cyklerne)
Og efter en times hyggesnak skiltes vore veje - og Johannes er hjemme hos Else
Marie - og cyklen står trygt og godt på værksted, hvor både mekaniker og
forsikringsmand gnider sig i hænderne over de kommende indtægter.
Jo-jo - det var en rigtig kvikrunde - så sluk endelig ikke for computeren - men følg med i næste afsnit af "MC-Fossilerne på tur".
Vil aftenturen ende i "Morgenstund har guld i mund" - og vil Vesterhavet stadig være der når MC-Fossilerne har været der - følg med i denne thriller - uge for uge.
Således oplevet - Julle