Ni rigtige mænd på ni rigtige maskiner - startede maskinerne på let fugtige veje fra Lunden med en forventningsfuld drengedrøm i "tanken".
Da vi nåede Karoline ved Lillebælt var de fugtige veje dog skiftet ud med en sol, der skinnede fra en skyfri himmel over vores velpudsede måner.
Sidste del af vejen mod Odense gik ad landevej 303 over Morud - lækre bløde
sving igennem det fynske forår efterår.
Næste
stop var perronen i Slotsløkken station, hvor vi på højre hånd har et gammelt
dansk togtræk med typiske 2. og 3. klassesvogne fra omkring år 1900.
På venstre hånd en Pullmann vogn fra den legendariske Orientekspres, der
oprindelig kørte fra Belgien over Paris til Venedig - og senere til
Constantinobel.
Orientekspressen blev typisk trukket af lokomotiver som vores egen E-maskiner her.
Lokomotivføreren glad smilende ud af vinduet og med kasketten på rette plads - mens fyrbøderen kommer (som sædvanlig en anelse for sent) ind til sin tjans ved skovlen (han kommer ud igen når han har smidt 20 kg :-)
Udenfor var der fyret op i en S-maskine og en Hs-maskine.
Imponerende at være tæt på disse kæmper - og de lever, stønner og pruster mens røgen pulser op gennem skorstenen - og der lige kommer et pssss ud ved cylindrerne med jævne mellemrum.
Sådan en S-maskine var typisk sat ind på kystbanen mellem København og Helsingør, hvor den kunne køre med 90 km/t - både forlæns og baglæns.
To timer går hurtigt - men klokken tre var det tid at tanke - og da vi alle havde leget loko-fører og fyrbøder - så var tiden inde til at være MC-fører et par timer.
En kop kaffe og en ostemad på Karoline kunne lige knibes ned - og så ellers ad motorvejen - indtil vi vendte dagens oplevelser på rastepladsen ved Brædstrup - med et "på gensyn" til æbleskiveturen.
Og så skal der også lige lyde en stor TAK til Erik for et super arrangement.
Således oplevet - Julle