Sådan en indbydelse kan man jo ikke sidde overhørig:
Afgang - Lunden søndag, den 27.07.2008 - kl. 10.30 (bemærk tidspunktet).
Fossil hilsen - Hans Dam
Og når nu Hans også havde sørget for et vejr, der sagtens kunne måle sig med vejret omkring Toscana - så var det bare med at få gjort sig klar, med en lækker madpakke - en dunk dugfrisk kildevand - og naturligvis en kande te.
Og minsandten om ikke 11 Fossiler på 9 funklende cykler troppede op på det anderledes tidspunkt i Lunden (godt vi lige gav den 10 minutter ekstra (ellers var René jo kommet til at køre alene :-))
Første stop var med udsigt ud over Gudenåen - og med Randers i baggrunden.
Og
så ellers ud langs med Randers Fjord - hvor man i horisonten kunne se et
sejlskib sejle midt igennem markerne (sådan så det ud).
Og heldigvis missede vi lige akkurat Mellerup færgen - så der blev lidt tid til
at sparke dæk.
En herlig lille sejltur (uden sejl) over Randers fjord - og med grupperabat
kunne vi nøjes med en flad tyver pr. MC.
Sidste
del af turen blev måske lige lovlig snoet - og lang - men ham Julle kender
heller ikke rigtig begrænsningens kunst.
Men - efter at have været rundt omkring både Gl. Estrup og Mejlgård slotte kørte
vi hen i første parket så cyklerne også kunne nyde udsigten ud over det frådende
hav.
Ahh - skal vi være ærlige - så var det det skønneste strandvejr - en let brise,
der gjorde at 25 grader var HELT perfekt til at sidde og nyde den medbragte.
Mere end to badenymfer kunne det dog ikke blive til (på trods af opfordringen).
Men med en temperatur på omkring 20 grader (minimum) så var der flere der lige dyppede tæerne ved Bønnerup Strand.
Svært lige at sadle op igen.
Men en is skulle vi da også have - men det skulle ikke lige være nu og her - så vi futtede stik syd på - og stoppede så foran Kalø isbod, der kunne fremvise alt hvad hjertet kunne begære.
Og så var det ellers bare med at komme hjem igen - ud til Ødum - og så ellers ad motorvejen via Århus til Låsby (hvor vi skiltes).
Det passer ikke helt - vi var nok delt i syv/otte grupper :-)
Det er ikke nemt at holde styr på tropperne - men pludselig kom Hans drønende
uden om alle - man skulle tro at han havde et helt hvepsebo i r.... - Det havde
han ikke - han havde fået dem ind på maven - og de stak.
Tre stk. af slagsen - og de hævede (selvom hans kone ikke kunne se at han var hævet :-)
Tak til Hans for et herligt initiativ.
Således oplevet - Julle