Harzen Billeder

Vejret kort: Super (på nær lidt let regn indtil grænsen - en ordentlig byge i Braunschweig (5 minutter)
- og en byge der forfulgte nogen af os fra Duderstadt til Benneckenstein i en time ).

Ellers stod min triptæller på 1.512,5 km da jeg kørte ind ad indkørslen i Them - og da turen frem og tilbage er på 2x600 km - så blev det da til lidt kurvekørsel

Turen startede som så ofte i Lunden hvor skyerne lå lavt over Silkeby - men efter 175 km kørsel i småsnusk afførte vi os regntøjet - og jo længere sydpå vi kom, des bedre blev det.

Og efter nogle hyggelige "her raster vi" - "væltede" vi ind på P-Pladsen i Torfhaus - nu var vi kommet til motorcykelland (sammen med et par tusinde andre motorcyklister ).
De sidste kilometer gik ad herlige snoede veje - inden vi landede i Benneckenstein.

Torsdag aften stod den på ren råhygge i "Hotel zur Brockenbahn" som virkelig levede op til sine tre stjerner. For selvom vi kun havde betalt 1.040,- kr. for tre overnatninger med morgenmad og aftensmad - så var det nok et af de bedste steder vi har været på en Kr. Himmelfarts tur.

Værelserne er bare i orden - og der er pænt og rent overalt - for slet ikke at snakke om betjeningen. Det eneste man kunne udsætte på den var når de kom med regningen
Søde og smilende piger (som forstod at vække vores behov ).

Og at Bikere er velkomne - det er der ingen tvivl om. Benneckenstein ligger lige i smørhullet. Når du passerer byskiltet - så er du midt i Harzen - med alle de kurver (på vejen) som du overhovedet kan tænke dig.

Aftenen forløb stille og roligt - kun afbrudt af aftensmaden og (må vi jo nok indrømme) et utal af "Feuerstein" som jeg tror de fleste fik smag for

Men ellers stod den på råhygge for alle (specielt for dem der holdt lidt ud )

Fredag morgen samledes vi om et særdeles indholdsrigt morgenbord - jeg savnede absolut ikke noget.
Og så var det ellers tid til at planlægge dagens ture - og der var hele tre ture at vælge imellem - RedakSøren stod for "kvikkørselsturen" (hurtigste mand i spidsen) - Drengehjemmets indbyggere stod for "Drengerøvsturen" - og Julle stod for "Familieturen".

Det kræver lige en forklaring (det der med "Drengehjemmet) - men vi kunne ikke være på selve hotellet alle sammen - så derfor havde vi samlet Drengerøvene 150 m længere henne af gaden. De havde så til gengæld garage til deres motorcykel.

Det betød så til gengæld at de helt gik glip af det store "tø din motorcykel op show" om morgenen. For når vejret er Super - betyder det også at det er frostvejr om natten - og det kræver lidt ekstra for "dem uden garage".

Til gengæld var vores væsentlig renere (det krævede jo lidt vand at tø dem op) end drengerøvenes. Godt det samme - for der var jo èn (Hans) der brugte ualmindelig meget tid på at skille sin cykel ad (hver aften) og samle den igen (hver morgen) - så hellere lidt "morgen-istids-hygge" .

Jeg (Julle) kan kun tale med om "Familieturen" - og den gik denne vej.

Efter at have "væltet" lidt rundt i Sct. Andreasberg satte vi kursen mod Duderstadt (som ligger lidt syd for selve Harzen) og indtog vi vores nyligt indkøbte herligheder ved en pragtfuld lille (bjerg)sø. (klik på billedet).

Ikke noget at sige til at udsigten blev beundret - denne lille perle af en rasteplads.

Det var nu ganske hyggeligt at få en lille sludder ovenpå formiddagens oplevelser. Men så tog vi også de sidste to km i et stræk ind til Duderstadt

Og Duderstadt er jo perlen af byer i Harzen.

Man skal lede længe efter magen til idyl. Uanset hvor man går i "Altstadt" oser byen af "Den gamle by i Århus".

Så efter en kort tur gennem hovedgaden faldt vores øjne på:

"Ratskeller". Her på byens torv kunne vi sidde og nyde egnens årstids kulinariske oplevelse: Friske nye hvide asparges.

Og ovenpå sådant et måltid måtte vi naturligvis finde ishuset. Og hvilket hus (det er det i baggrunden) - og hvilke is (det er dem i forgrunden )

Hjemturen fra Duderstadt er ikke noget at skrive hjem om. Jeg vil dog lige nævne, at jeg om morgenen havde deklareret at vi skulle være hjemme inden fem minutter i tre - for der ville det begynde at regne.

Kvart i tre satte vi os på cyklerne i strålende solskin - og præcis fem minutter i tre begyndte det at regne (hele vejen hjem).

Ikke noget at sige til at vi tog frygtelig hævn - og nød (alt mellem himmel og jord) i den hyggelige Biergarten som hørte til hotellet.

Om aftenen var der lagt op til "gardenparty" - og vi blev så sandelig varmet rigtig op, da det gamle ranger diesel lokomotiv blev startet op - og hvis man ikke syntes at lokomotivet larmede - så gjorde det det, da han hev en gang i fløjten.

Det synger endnu i mine ører.

En dejlig aften (der sluttede lidt sent).

Lørdag morgen - var der igen morgensamling - og på denne dag var rollerne byttet lidt om idet RedakSøren stod for familieturen (til Duderstadt) - Drengerøvene var udgået for idéer (hvad kunne man forvente sig andet) - og Julle lavede en speciel udgave af kvikturen - nemlig en "Bratwurst Sperre" tur.

Formålet med turen var at se de tre store dæmninger - sikre formandens muligheder for Bratwurst indtagelse - og så ellers køre lidt kvikt imellem de forskellige steder. Se hele turen her

Første stop på turen blev "Rappbode Sperre" - opført i 50-erne af det hedengangne socialismus partei.

FIN-FIN oplevelse at sno sig op tl området og så køre ind i tunnelen og direkte ud på den 106 meter høje dæmning. Vi tog tunnel og dæmning 2 gange på gå ben og 3 gange på MC :-)

Derefter gik det via Hohegeiss og Zorge ad nogle herlige krumninger (mit aussicht) til "Odertalsperre"

Og skal jeg fremhæve nogen strækninger, så bliver det vejen fra Benneckenstein til Hohegeis - men nogen fantastiske sving og en udsigt der siger "spar2" - strækningen fra Zorge mod Braunlage - 7½ km herlige sving (opad) - og endelig vejen langs med Oderstausee - hen mod dæmningen (og her er der nogen der kører stærkere end vi gjorde).

Det er netop Oderstausee du kan se på billedet her - og vi kørte ad vejen på nordsiden af søen.

Men Bratwurst var der ikke noget af - så vi tog vejen til Sct. Andreasberg - og pludselig lå det der - en kombineret Weinstube/Bierstube/Pizzeria.

Og servitricen havde da vist ikke før set så mange på en gang - men det lykkedes da at bestille både vådt og tørt. Og som I kan se på billedet, så er der ikke meget tørt - og først efter at hun havde spurgt tre gange om vi ville have mere at drikke kom maden på bordet.

Turen fortsatte i raskt tempo nordpå mod Oker - og næste stop var Okertalsperre. Kun det halve i højden i forhold til Rappbode Sperre - men alligevel imponerende med sin "lige op og ned af beliggende is/pølse-bod"

Så her blev desserten indtaget.

Vi tog en lille omvej - vi fortsatte nordpå og drejede til højre i Oker mod Bad Harzburg.

I Bündheim blev vi modtaget af en større menneskeskare der stod lang vejen for at byde os velkommen - og kort tid efter diskede de op med et imponerende optog af forskellige orkestre (brandkorps-skytteforeninger - you name it) - alt sammen for vores skyld :-)

Efter at have delt os i 7-8 grupper i Braunlage lykkedes det os (efter lidt bykørsel) at blive samlet på tankstationen i Braunlage. Og her tog det nok kun et kvarters tid at komme til en benzinstander - i modsætning til tankstationen i Hasselfelde hvor vi tidligere på dagen brugte det meste af en time (jeg tror der må være gode penge i at oprette en tankstation i Harzen (i Benneckenstein for eksempel).

Om aftenen var der arrangeret to fine indslag - det første: "Vælt noget af inventaret" - og her løb formanden af med sejren (tog dog imod skillevæggen med storetåen (som dog kunne komme ned i MC-støvlen dagen efter (storetåen altså)))

Anden konkurrence var BINGO, der blev vundet af Julle - hvem ellers (han hjalp jo til med at råbe tallene op). Det resulterede i en udnævnelse til "Benneckensteiner Wilddieb" (med ret til at bære denne ærefulde titel i al evighed fremover). Det skal lige nævnes at Ole også havde BINGO - med han blev spidset af med det mest yndefulde ølkrus der er set på de kanter.

Af andre præmier skal fremhæves Connies Huggeblok og Savbuk (de vil pynte i ethvert hjem )

Aftenen sluttede med at fem fossiler sad og hyggede med lidt smalltalk mens resten trak torsk i land )

Søndag morgen - alle løb op og ned af trapperne, ud og ind af dørene - frem og tilbage til restauranten - betalte godt 9,- Euro (ich buchstabiere: "gut Neun Øvro") for at få fyldt kaffetermokanden op (uanset hvor mange kopper den kunne indeholde ) - men så kunne man også nyde de dyrebare dråber på A7's Raststetten.

Turen hjem tog 1½ time mindre tid end turen ned - men sådan er det vel altid (turen hjem føles kortere )

Og så er der vel "kun" at sige en KÆMPE tak til vores to arrangører (Ervind og RedakSøren) for denne helt igennem vellykkede tur.

Således oplevet - Julle

Se også lige de tretten "rigtige" billeder nedenfor. Eller vi skulle måske hellere kalde dem "Kan du også huske det?"